AdHoc Translations åbner nyt kontor i Barcelona
AdHoc Translations oplever for tiden markant vækst, og det har ført til nye strategiske tiltag, som åbningen af det nye kontor i Barcelona er et tydeligt bevis på.
I hjertet af Barcelona på Plaza Cataluña finder du AdHoc Translations nye og lyse lokaler, der slog dørene op den 1. december 2018. Kontoret ledes af Morten Sonne, der er Operations & Production Manager. Morten har tidligere arbejdet for flere af de store og internationale oversættelsesbureauer, og han bidrager således med et indgående kendskab til branchen.
Kontoret i Barcelona skal være omdrejningspunktet for den daglige drift og kommer således til at huse primært projektledere og kundeansvarlige (Project & Account Managers) samt andre medarbejdere, der indgår i det daglige produktionsflow. Samtidig vælger AdHoc Translations at bevare det danske kontor på toppen af dette set up, hvor blandt andet ledelsen sidder.
På det spanske kontor vil medarbejderne være af forskellig nationalitet, så de kan tage sig af kunderne på deres eget sprog. Erfaringen viser, at mange kunder, både af kulturelle og sproglige årsager, foretrækker, at deres faste projektleder taler deres sprog, og derfor skal medarbejderne matche kundernes ønsker og behov. I første omgang er der ansat medarbejdere til at kunne håndtere AdHoc Translations største markeder, som på nuværende tidspunkt er Danmark, Sverige, Tyskland og Spanien.
At valget er faldet på Barcelona er ikke tilfældigt. Barcelona fungerer som internationalt produktionscenter for et hav af både større og mindre oversættelsesbureauer. Det betyder, at det ikke er svært at ansætte kompetente og erfarne medarbejdere af forskellig nationalitet, der på professionel vis kan håndtere selv de mest komplekse forespørgsler fra kunderne. AdHoc Translations nye produktionskontor kommer således til at spille en vigtig rolle for virksomhedens fortsatte vækst og indtog på stadig flere markeder.
Om AdHoc Translations
AdHoc Translations er et moderne oversættelsesbureau, der med sine næsten 30 år på bagen forstår at kombinere stolte traditioner med de nyeste teknologier. Det betyder, at de både har fokus på kvalitet, strømlinede og effektive arbejdsprocesser samt de nyeste og mest avancerede sprogteknologiske løsninger og integrationer med kundernes systemer.
AdHoc Translations investerer meget tid og mange ressourcer i at imødekomme deres kunders ønsker og forventninger, og målet er at tilbyde unikke og skræddersyede løsninger til hver industri, kunde og projekt.
I dag opererer AdHoc Translations fra kontorer i blandt andet Tyskland, Spanien, Indien og Sverige med udgangspunkt fra hovedkontoret i Danmark. Besøg hjemmesiden for at læse mere www.adhoc-translations.com/da/
Kontakt
Pernille Malling Frederiksen, Marketing and Communication Manager, pmf@adhoc-translations.com