OVERSÆTTELSE AF E-LEARNING – SÅDAN UNDGÅR DU AT SPRÆNGE BUGETTERNE

nov 2, 2018

E-learning industrien omsatte i 2017 for næsten 182 milliarder dollars og vurderes at nå en omsætning på hele 240 milliarder i 2023 (https://elearningindustry.com/online-learning-statistics-and-trends). Det er en global industri i enorm vækst, der har flyttet læringen fra klasseværelset ind i den moderne web-verden.

Fordelene ved at bruge e-learning er mange, og det benyttes derfor flittigt af alt lige fra lærings- og uddannelsesinstitutioner til globale virksomheder. For virksomheder er brugen af e-learning ofte en strategisk beslutning, der skal understøtte virksomhedens brand og bidrage til uddannelse og introduktion af medarbejdere. Når du vælger at bruge e-learning, kan du nå ud til et større publikum, undervisning og introduktion af medarbejdere bliver ensrettet og mere fleksibel, da folk kan tage modulerne, når og hvor de vil, og derudover er det langt billigere end klasseværelsesundervisning.

Man lærer bedre på sit eget sprog, og du har derfor langt større chancer for at komme igennem med dit budskab, hvis du oversætter til lokalsproget. Det er derfor sjældent en god idé at nøjes med at oversætte dit e-learning-indhold til engelsk.

Allerede når du udarbejder din e-learning, er det derfor en rigtig god idé at tage visse forholdsregler, så det bliver nemmere, hurtigere og billigere at oversætte dit materiale. Hvis du følger nedenstående gode råd, er du hjulpet godt på vej.

 

SÅDAN REDUCERER DU OMKOSTNINGERNE OG SIKRER HURTIGERE TIME-TO-MARKET FOR DIN E-LEARNING

At oversætte e-learning indhold kan vise sig at blive en dyr og unødig tidskrævende proces, hvis der ikke er taget de nødvendige forholdsregler fra start. Derfor er det en god idé at tænke oversættelse allerede, når du udformer og forfatter dine e-learning-moduler.

 

DET BØR DU TAGE HØJDE FOR:

 

– DEFINER HVILKET INDHOLD, DER SKAL OVERSÆTTES:

Dine e-learning-moduler består oftest ikke kun af tekst, men også af billeder, grafik, video osv. Hvis du har brug for at få oversat tekst i billeder, speak til videoer osv., skal du gøre opmærksom på det, da det oftest kun vil være selve teksten, der kommer med, hvis du eksporterer indholdet. Og måske skal du også have oversat selve brugergrænsefladen i LMS systemet. Hvis du sørger for at få det hele med fra start, vil det spare dig for en masse tid og besvær i den anden ende.

 

– SØRG FOR AT INDHOLDET EGNER SIG TIL OVERSÆTTELSE:

Hvis du, allerede når du forfatter dit e-learning-indhold, tager højde for, at det skal egne sig til at blive oversat til mange sprog, vil det både gøre processen lettere og billigere. Desuden risikerer du ikke, at dit budskab bliver ”lost in translation” på grund af kulturelle forskelle eller andet.

Dit indhold egner sig bedst til oversættelse, når du:

  • Gør det kulturelt neuralt, så det passer til alle markeder, og du dermed slipper for at skulle lokalisere det til det enkelte marked.
  • Bruger konsistent terminologi. Det gør oversættelsesprocessen hurtigere og kvaliteten bedre. Sørg derfor for at medsende eventuelle ordlister, termbaser eller andre retningslinjer for brug af terminologi samt stil og tone.
  • Udelader tekst i billeder. Tekst i billeder kræver efterredigering, når de oversættes. Så hvis du vil spare både tid og penge, vil det være en god idé at udelade tekst i billeder.
  • Laver scripts til dine videoer. Hvis du bruger video, der kræver speak eller undertekstning, vil det være langt hurtigere og billigere for dig at medsende et script. Så slipper du for, at videoen skal transskriberes, hvilket er både dyrere og mere tidskrævende.

 

– REDUCER MÆNGDEN AF TEKST:

Når du skal have oversat din e-learning til for eksempel 20 sprog, kan selv den mindste reduktion i antallet af ord, der skal oversættes, meget nemt ses på bundlinjen.

Du kan reducere mængden af indhold ved at:

  • Bruge illustrationer frem for tekst. Det kan endda være med til at gøre det nemmere at forstå for mange, så længe illustrationen er pædagogisk. Mange af os er visuelle og forstår derfor bedre en tegning end en forklaring på skrift. Tænk derfor over, hvornår det eventuelt kan give mening for dig at bruge illustrationer i din kommunikation.
  • Brug videoer, der fungerer uden tekst eller speak. Når du udtænker og laver dine videoer, kan det ofte være fornuftigt allerede fra start at overveje, om det er muligt at lave en video, der vil kunne fungere lige så godt uden tekst eller speak. Det vil kunne reducere omkostningerne væsentligt.
  • Udelad al overflødig tekst eller overflødige ord, der kan fjernes uden, at det forstyrrer meningen eller budskabet. Det er en god idé at gøre teksten kort og koncis, og det er oftest også med til at gøre din tekst lettere at læse og forstå, og dit budskab vil træde tydeligere frem.

 

– DESIGN INDHOLDET, SÅ DU UNDGÅR UNØDIG EFTERREDIGERING:

Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte sprog fylder. Når en engelsk tekst bliver oversat til for eksempel tysk, kræver det en del mere plads, og når der oversættes til sprog som kinesisk, japansk og arabisk, skal der være plads til, at disse tegn fylder mere end det latinske alfabet.

Sådan kan du designe indholdet, så der er plads til oversættelsen:

  • Hold mængden af tekst på hvert skærmbillede til et minimum, så der er plads nok til, at teksten kan fylde mere, når den bliver oversat til andre sprog.
  • Lad der være tilstrækkeligt plads i menuer og sideopsætning (selve brugergrænsefladen), så teksterne kan blive længere, når de bliver oversat uden at ødelægge opsætning, design og layout.
  • Videoer skal være opbygget med nok tid mellem skærmbillederne, så der er plads til længere speaks. Brug eventuelt undertitler i stedet for, men her er der også særlige retningslinjer for, hvor mange karakterer, der maksimalt må være per undertitel, og hvor længe de skal vises på skærmen.
  • Brug en font, der er let at læse og lad der være nok whitespace til, at der er plads nok til andre tegn som bruges på sprog som kinesisk, japansk og arabisk.

 

– INTEGRER LMS SYSTEMET TIL ET OVERSÆTTELSESVÆRKTØJ:

Bestil oversættelse direkte fra dit LMS system ved at integrere det med oversættelsesbureauets oversættelsesværktøj (CAT tool). Det sparer dig for en masse tid, når du slipper for at skulle eksportere filerne til oversættelse for dernæst at importere alle de oversatte filer tilbage i systemet igen. Det bliver således ingen sag pludselig at skulle oversætte dit indhold til 20 sprog.

Du kan læse mere om AdHoc Translations’ integrationsløsning, SmartConnect, der sikrer integration mellem vores oversættelsessoftware og dine forskellige systemer lige fra dit CMS-system, eCommerce system, DIM system eller dit LMS-system.

Vil du vide mere om, hvordan du bedst og billigst sørger for oversættelse af e-learning til mange sprog, står vi klar til at rådgive dig, så du får den løsning, som passer bedst til dit behov.

AdHoc Translations - Danmark

Close

AdHoc Translations A/S
Lautruphøj 5-7, 2. sal
2750 Ballerup

CVR 29245908

+45 33 91 09 19
info@adhoc-translations.com

AdHoc Translations - Sverige

Close

Adhoc Translations Sweden AB
Arenavägen 33
121 77 Johanneshov

VAT.-Id.No: SE-559255388601

+46 (0)8 910 003
info@adhoc-translations.com

AdHoc Translations - Finland

Close

AdHoc Translations A/S
Mannerheimintie 113, 5th Floor
FI-00280 Helsinki

+358 (0)9 2514 3500
info@adhoc-translations.com

AdHoc Translations - Norge

Close

AdHoc Translations AS
Postboks 1964 Vika
N-0125 Oslo

VAT.-Id.No: SE-559255388601

+47 21623084
info@adhoc-translations.com

AdHoc Translations - Indien

Close

Regus Business Centre (Mumbai) Pvt. Ltd
1534, 15th Floor, Thane (West)
400601, Maharashtra, India


info@adhoc-translations.com

AdHoc Translations - Tyskland

Close

AdHoc Translations GmbH
Moosacher Str. 82a
80809 München

MWSt.-ID-Nr. DE 30 777 1429

+49 89 206 0936054
info@adhoc-translations.com

AdHoc Translations - Storbritannien

Close

AdHoc Translations UK
33 Cavendish Square
London, Greater London
UK-W1G 0PW

+44 (0) 207 182 4735
info@adhoc-translations.com

AdHoc Translations - United States of America

Close

AdHoc Translations
MA, Boston - 101 Arch Street
101 Arch Street
8th Floor
Boston
02110

info@adhoc-translations.com

AdHoc Translations - Spain

Close

Carrer de Muntaner 233
Principal Primera
08021 Barcelona
Spain

Nº c/c: 2085- 8236- 2203 3029 7008

+34 935 019 047
info@adhoc-translations.com

AdHoc Translations - France

Close

37-39, Avenue Ledru Rollin
CS11237
Cedex 12
75570 Paris
+33 (0)1 56 96 16 49
info@adhoc-translations.com

GALA Logo Translators without borders Elia Logo CO2Neutral Website CSR mærket SP cert2 GDPR Mærket