NIVONA kombinerer sin passion for kaffe med AdHoc Translations’ passion for sprog – fordi kun det bedste er godt nok.
AdHoc Translations offentliggør i dag, at bureauet er blevet valgt af NIVONA, en tysk producent af kvalitetskaffemaskiner, som den foretrukne leverandør af sprogservicer.
AdHoc Translations vil levere en komplet løsning med oversættelse og lokalisering af NIVONA’s tekster til en række europæiske sprog. NIVONA’s fremragende produkter fortjener det bedste, og AdHoc Translations team af dedikerede projektledere og professionelle modersmålsoversættere vil sikre, at kvaliteten afspejles i deres globale kommunikation.
For at få en gnidningsfri og smart oversættelsesproces har NIVONA valgt en integreret løsning via SmartDesk. Denne platform gør det nemt at håndtere et ubegrænset antal oversættelser samtidigt, alt imens man bevarer overblikket over alle projekter og deres status. Dette sikrer en effektiv og transparent arbejdsproces, ligesom det giver adgang til nyttige rapporter.
Denne løsnings kombination af et cloud-baseret workflow og implementeringen af et terminologiprojekt i firmaet vil sikre, at brandet beholder sin egenart i al kommunikation, uanset hvilket sprog der er tale om.
“Vi er glade for at have fundet sådan en god partner i AdHoc Translations”, siger Anita Metter, marketingchef hos NIVONA. “Den integrerede løsning vil give en nem og effektiv oversættelsesproces – med de bedste resultater. Vi var på udkig efter et firma, som leverede den bedste kvalitet på området. Og det fandt vi”.
OM NIVONA
NIVONA fremstiller high-end-kaffemaskiner og blev stiftet i 2005 af kaffeentusiasterne Peter Wildner, Thomas Meier og Hans Errmann. Dermed var der skabt et sympatisk alternativ til alle de andre kaffemaskiner med fremragende kaffemaskiner af perfekt kvalitet, med et elegant design og til en rimelig pris.
NIVONA var fra starten helt unik med sin gennemførte høje kvalitet, den klare satsning på specialbutikker og den meget roste, hurtige og kundevenlige service. Gruppen af sympatiske kaffeentusiaster fra Nürnberg er vokset de seneste år. Over 25 mennesker arbejder der nu, og de elsker allesammen kaffe og samarbejder hver dag om at udvikle produkter og kaffekultur. Læs mere om NIVONA.
ADHOC TRANSLATIONS A/S
AdHoc Translations er en af de ledende leverandører af sprogservicer i Nordeuropa med næsten 30 års erfaring i oversættelse, tolkning og sproglige konsulentydelser. Kvalitet står øverst på dagsordenen, og branchespecialiserede oversættere, dygtige projektledere og de mest moderne teknologier er garanter for en effektiv arbejdsproces og det højeste niveau af kvalitet. AdHoc Translations bestræber sig altid på at tilbyde unikke og skræddersyede løsninger, som er tilpasset branchen, kunden og projektet. Se hjemmesiden, hvis du vil vide mere.
KONTAKTER:
Tobias Wiesner, Managing Director DACH, tw@adhoc-translations.com
Pernille Malling Frederiksen, Marketing and Communication Manager, pmf@adhoc-translations.com
Skrevet af
PERNILLE MALLING FREDERIKSEN
Head of Global Communications & Marketing